Anvendelse Værktøjet er beregnet til slagboring i tegl, beton og sten samt til boring i træ, metal, keramik og kunststof. Værktøj med elektronisk regulering og højre-/venstreløb er også egnet til skruearbejde og gevindskæring. -------------------------------------------------------------------------------- Sikkerhedsregler Sikkert arbejde med maskinen forudsætter, at brugsvejledningen og sikkerhedsforskrifterne læses helt igennem og anvisningerne overholdes, før den tages i brug. Desuden skal de almindelige sikkerhedsforskrifter følges. Få en sagkyndig person til at vise Dem, hvordan maskinen fungerer, før den benyttes for første gang. -------------------------------------------------------------------------------- Vedligeholdelse Træk stikket ud, før der arbejdes på maskinen. Maskine og ventilationshuller skal altid holdes rene for at sikre et godt og sikkert arbejde. -------------------------------------------------------------------------------- Personlige værnemidler Beskyt langt hår under et hårnet. Arbejd kun med tætsiddende tøj. Brug beskyttelsesbriller og høreværn.