1. Traileren sættes på ved at løfte op i håndtaget. 2. Kontroller om traileren sidder fast ved at løfte op i traileren. 3. Udfræsningen på trailerstikket skal vende nedad, og glide ind uden vold. 4. Kontroller om lyset på traileren virker. 5. Bagklappen/sideklapperne på traileren åbnes ved at fjederen/knappen på håndtaget holdes inde, herefter drejes håndtaget. 6. For biler med påhængsvogn, påhængsredskab eller trailer gælder: At hastigheden aldrig må overstige 70 km/t (dog 80 km/t på motorveje) Uddrag fra Bekendtgørelse om kørekort: § 12. Kørekort til kategori B (almindelig bil) giver ret til at føre: 3) Vogntog bestående af person- eller varebil og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på ikke over 750 kg. 4) Vogntog bestående af en person- eller varebil og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på over 750 kg. Vogntogets samlede tilladte totalvægt må ikke overstige 4.250 kg. Overstiger vogntogets samlede tilladte totalvægt 3.500 kg, må vogntoget kun føres, når en særlig køreuddannelse og praktisk prøve er gennemført i overensstemmelse med § 38, stk. 1 og 5 (B+). OBS: Det er førerens ansvar at overholde gældende dansk lovgivning!